(Senior) Procurement- & Contract Manager
Stillingen:
Vi søger i øjeblikket Procurement- & Contract Managers såvel som Senior Procurement- & Contract Managers til vores hold af dygtige konsulenter med henblik på at supportere vores kunder med eksekveringen af en masse spændende anlægsprojekter hér i Danmark.
Afhængigt af det pågældende projekt/opgave, vil dine arbejdsopgaver kunne se ud som følger:
• Bliv en integreret del af en projektorganisation, hvor du vil arbejde tæt sammen med andre indkøbere og contract managers, og hvor du vil rapportere ind til enten en overordnet indkøbsansvarlig, til projektledelsen eller direkte til kunden.
• Udvikle strategier for de enkelte udbudspakker i samarbejde med dine kolleger og andre interessenter i dit projekt og planlægge disses eksekvering.
• Udarbejde udbudsbreve og kontraktudkast samt lede og drive udbuds- og forhandlingsfasen frem til kontraktindgåelse med den valgte leverandør/entreprenør.
• Følge eksekveringen af de underskrevne kontrakter, samtidigt med at du understøtter projektet med kontraktstyring, herunder håndtering af ændringer og krav, overvågning af fremdrift og milepælsplan i henhold til projektets tidsplan, kontrol af betalinger, deltagelse i leverandørstatus- og/eller ledelsesmøder, rapportering af status og fremdrift på kontrakter og indkøb generelt til enten en indkøbsansvarlig eller direkte til projektledelsen og/eller kunden.
• Understøtte de kommercielle dele af overdragelsesprocessen (Handover) for de enkelte kontrakter.
• Bistå med rådgivning om bedste indkøbspraksis og hjælpe med at identificere løsninger for projektledelsen og vores kunder.
Stillingen vil kræve, at du en del af din tid er fysisk til stede hvor kundens projekter eksekveres, dog med en vis grad af fleksibilitet.
Og hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en vis erfaring fra en lignende stilling og er vant til at arbejde med indkøb og kontraktstyring i projektorganisationer – ideelt set i en højt teknisk industri.
Som person forestiller vi os, at du:
• Trives i et dynamisk og evigt foranderligt miljø.
• Har en positiv og imødekommende attitude, og at du er komfortabel med at engagere dig med mange forskellige interessenter på tværs af kulturer, organisationer og titler.
• Er motiveret af at møde og overkomme uforudsete hændelser og udfordringer.
• Er i stand til at arbejde både individuelt og som en del af et team.
• Er professionel og i stand til at levere på dine løfter.
• Er villig og i stand til at kommunikere åbent og ærligt, både internt og eksternt, og at du er klar til at bidrage til vores mission om at være en betroet rådgiver og partner i vores kunders øjne.
• Til sidst men ikke mindst kan se dig selv i et mindre konsulentfirma hvor alle kender alle, hvor integritet, tillid og gennemsigtighed er i højsædet, og hvor vi altid stræber efter højeste kvalitet.
Hvis du genkender dig selv i udsagnene ovenfor og gerne vil høre mere, opfordrer vi dig til at ansøge hurtigst muligt, som beskrevet i afsnittet nedenfor.
Ansøgning
Hvis du kunne tænke dig at høre noget mere om stillingen er du velkommen til at række ud til Mark Hueg på enten +45 3177 1852 eller mh@zealandcg.dk.
Ansøgninger bedes venligst fremsendt direkte pr. e-mail til Mark Hueg på mh@zealandcg.dk, frem for at anvende LinkedIns ansøgningsfunktion.
Ansøgningsfristen er fredag d. 30. maj 2025, men vi læser ansøgninger og afholder samtaler løbende.